Har du mellemrum mellem dine tænder – prøv kosmetisk tandbehandling

Er du et af de mennesker, der har et stort mellemrum mellem fortænderne? Lad os bare være ærlige, det er ikke noget, der giver det kønneste smil i verden. I stedet kan det ofte se lidt kikset ud, og det er ærgerligt, for smilet betyder rigtig meget, både for den der bliver smilet til og personen der smiler. Det er ikke så pænt at have mellemrum mellem tænderne i forhold til at have et smukt, lige og jævnt smil, og for mange kan dette ubetydelige mellemrum give mindreværdskomplekser og usikkerhed i forhold til deres udseende. Er der ikke noget man kan gøre for at rette op på mellemrum eller skæve tænder? Jo, det er der faktisk. I dag tilbyder de fleste tandlæger kosmetiske tandbehandlinger, der kan rette op på fejl og mangler i tandsættet, så tandrækkerne bliver fine og lige.

kosmetisk tandbehandling

Hvad er kosmetisk tandbehandling?

Kosmetisk tandbehandling er behandlinger, der helt basalt ikke er nødvendige fra et medicinsk synspunkt, men som foretages af kosmetiske årsager. De falder i flere kategorier. Først er der tandregulering. Det betyder som oftest, at patienten skal have sat bøjle på tænderne for at rette op på de skæve tænder. Det kan give gysende minder fra barndommen, hvor alle kammeraterne rendte rundt med de såkaldte togskinner, men så slemt er det heldigvis ikke i dag. Nu findes der bøjler på markedet, som er aftagelige, diskrete og i visse tilfælde næsten usynlige for det blotte øje, og som fungerer meget effektivt, så man ofte ikke behøver at have bøjle i mere end et halvt år, før tænderne er rettet ud. Hvis man ikke ønsker at gå med bøjle, kan et mellemrum mellem tænderne også løses på anden vis. Ved brug af plast eller porcelæn kan tandlægen fremstille en bro mellem tænderne, der fylder hullet ud, uden at man kan se fyldningen. Det giver et pænt og ensartet resultat og kommer meget hurtigere på plads end ved brug af bøjle, der er en lidt mere langvarig proces. Plast er typisk det mest skånsomme materiale, som bruges af mange tandlæger eksempelvis i Silkeborg. Derudover er tandblegning en mulighed, hvis det drejer sig om at rette op på misfarvning af tænder. Hvis dine tænder er blevet gullige på grund af for mange cigaretter, alkohol eller kaffe, så kan en tandblegning få dem til at stråle hvidt og friskt endnu engang.

Tandlæge Morten Skov Hansen
Fredensgade 20
8600 Silkeborg
Tlf:  86 81 16 76