Hvordan foregår en rodbehandling?

Årsager til rodbehandling:

Behovet for en rodbehandling fremkommer oftest i forbindelse med et hul i tanden, som når ind til nerven. Dette hul til nerven kan være en ideel måde for bakterier at nå ned til nerven, hvilket er noget man ikke ønsker skal ske. Hvis bakterierne finder vej ned til nerven kan det give betændelse i nerven, og dette kan være meget smertefuldt.
En anden årsag til, at rodbehandling kan være nødvendigt er hvis man har fået lavet en fyldning og nerven har taget skade, så den er død.
En tredje årsag til rodbehandling er, hvis tænderne er blevet udsat for et traume som bl.a. hårde slag. Dette kan resultere i at nerven dør, fordi tanden i høj grad er blevet skadet.

De tre overstående grunde er de mest hyppige årsager til rodbehandling. 

Rodbehandling

Hvordan udføres behandlingen?

Før behandlingen starter får patienten oftest lokalbedøvelse, og derfor er behandlingen normalt smertefri. Tandlægen starter behandlingen med at bore et hul i tanden, så det er muligt at komme ned til nerven. For ikke at yderligere bakterier når ned til nerven beskyttes tanden af en lille dug af gummi. Rodkanalen skylles med bakteriedræbende væske og tandlægen renser rodkanalen med en rodfil. Når alle bakterierne og nervevæv er fjernet forsegles nervekanalen, så det ikke er muligt for bakterierne at trængeigennem.

Behandlingen kan i de fleste tilfælde være færdig med et besøg hos tandlægen og desto hurtigere rodbehandling i en betændt tand påbegyndes, desto bedre er chancen for et godt behandlingsresultat. Det er derfor en god ide, at gå til din tandlæge, hvis du har en fornemmelse, der siger dig, at der er noget galt. Hvis du bor i Nordsjælland er det intet problem, at finde en kompetent tandlæge, som kan hjælpe dig med behandlingen af dine tænder,  herunder også rodbehandlinger. Der findes bl.a. mange dygtige tandlæger nær Nærum, som kan hjælpe i forbindelse med din fremtidige tandpleje.

Hvad sker der efter behandlingen?
Efter behandlingen har de fleste smerter i 1-2 dage, men herefter bør de aftage. I enkelte tilfælde kan der være behov for en rodbehandling mere,  men 80-95 % af behandlingerne er succesfulde. En rodbehandling er en forholdsvis kompliceret behandling, men derfor skal den ikke frygtes. Man kan nemlig heldigvis trygt få en rodbehandling i bl.a. Holte, da der findes mange kompetente tandlæger, som vil sikre, du får den bedste behandling.

Tandlæge Annemette Heede
Holte Stationsvej 16
2840 Holte
Tlf: 45 42 01 28