Har kost indflydelse på dine tænders sundhed?

stærke tænder

Tro det eller ej men din kost har en direkte indflydelse på dine tænders sundhed. Hvis du eksempelvis spiser for mange af de forkerte fødevarer, vil der være øget risiko for huller i tænderne og langsigtede tandproblemer. Men hvis du spiser fødevarer, der hjælper med at opretholde en god tandpleje, kan du herigennem passe godt på dine tænder.

Er du i tvivl om, hvorvidt dine madvaner er skadelige eller gavnlige for dine tænder, kan du eksempelvis få gode råd til din tandpleje af din tandklinik i Odense, som også kan fortælle dig, hvilke fødevarer du bør spise mere af, og hvad du bør undgå.

Hvad sker der, når jeg spiser?

Når du spiser, er der bakterier i din mund, som lever af sukker og kulhydrater. Jo mere sukker og jo flere kulhydrater du indtager, jo mere vil bakterierne spise og stortrives. Uden tilstrækkelig tandpleje vil plak, som er et levn fra de bakterier, der lever af den mad du indtager, opstå. Hvis du eksempelvis ikke børster tænder to gange dagligt, vil bakterierne og syreresten i form af plak straks gå i gang med sit arbejde, hvilket er at ødelægge din tandemalje. Mængden af plak, som kommer fra dine måltider, afhænger derfor af to ting: hvilken slags mad du spiser, og om du tager dig tid til at børste tænder og bruge tandtråd to gange dagligt som anbefalet.

Hvad skal jeg så spise?
Med korrekte spisevaner kan du forpurre de to mest almindelige orale sygdomme som er huller i tænderne og paradentose. Begge sygdomme opstår som resultatet af orale bakterier og syrerester, som ødelægger emaljen på dine tænder og bagefter angriber det hårde og bløde væv i din mund.

Som du nok kan regne ud, er der visse typer af fødevarer, der minimerer mængden af bakterier og syrerester i din mund. Den eneste løsning er derfor at spise fødevarer, som resulterer i lavere syreproduktion samt at opretholde dine tænders sundhed med korrekt tandbørstning og brug af tandtråd to gange dagligt.

Vidste du også, at rigelige mængder vand også kan hjælpe dig med at minimere din risiko for huller i tænderne og paradentose? En tør mund er nemlig ikke ensbetydende med en sund mund og derfor bør enhver form for væske, som fremskynder dehydreringen undgås eller kompenseres med regelmæssig indtagelse af vand.

Ønsker du at få yderligere informationer om, hvordan din kost bør sammensættes for at optimere dine tænders sundhed, kan du booke et personligt tandtjek hos en tandlæge nær Odense.

Tandlæge Ulrik Højgaard Hansen
Svendborgvej 89
5260 Odense S
Tlf.: 66 14 37 06

10 myter om tænder og tandpleje

Sunde tænder

De fleste har med sikkerhed læst eller hørt fra bekendte en masse myter om, hvordan man bedst passer på sine tænder. Dog er der mange af disse myter, som ikke helt holder det, som de lover, men i stedet skader tænderne. I denne artikel vil vi i samarbejde med Nordsjællands Tandlægecenter introducere dig for 10 almindelige myter om tandpleje, som trænger til at blive aflivet og glemt.

1. Mælketænder skal man ikke passe på, fordi der kommer nogle nye

Dette er ikke sandt. Mælketænder skal have en ligeså grundig pleje som voksentænder. Dette er vigtigt, fordi de nye tænder kan tage skade fra de dårlige mælketænder. Derfor skal mælketænder også børstes både morgen og aften.

2. Jo mere tandpasta, jo bedre tænder

Desværre er det ikke sådan, at tingene hænger sammen. Tandpastaen har selvfølgelig en vigtig funktion, men det er ikke mængden, som har indflydelse på, hvor rene og beskyttet vores tænder er. En god huskeregel er at bruge en mængde, der er på størrelse med sin negl på lillefingeren. Og så husk at vælg en tandpasta med flour i, da det hjælper til at holde tænderne sunde og raske.

3. Et stykke tyggegummi er godt efter et måltid

Et stykke sukkerfrit tyggegummi er med til at producere mere spyt, og det vil beskytte din mund samt rense dine tænder. Så det kan derfor have en positiv effekt, men et glas vand er lige så godt at drikke efter et måltid.

4. Det er godt at børste tænder efter mad

Dette er faktisk skadeligt for tænderne, hvis man har spist eller drukket noget syreholdigt. I det tilfælde vil en tandbørstning slide meget mere på tændernes emalje. Vil man gerne rense tænderne efter et måltid, kan man drikke et glas vand  i stedet for.

5. Jeg får hvidere tænder, hvis jeg børster meget

Det hænger ikke sådan sammen, at jo mere der børstes, jo hvidere tænder får man. I stedet kan man risikere at slibe på tændernes emalje. Derved kan man gøre dem mere modtagelige over for misfarvninger, hvis de børstes for meget.

6. Tænder opløses af cola

Det er korrekt, at cola har en ætsende effekt på tændernes emalje, men de bliver ikke opløst af cola. Dog er det ej heller kun cola, der har denne effekt. Dette gælder nemlig alt syreholdigt mad og drikke. Man skal derfor så vidt muligt prøve at begrænse disse syreholdige fødevarer.

7. Dit barn må kun bruge tandpasta til børn

Dette er ikke helt rigtigt. Den voksne tandpasta er der mange børn, som finder for stærkt, og derfor kan det være en god idé at bruge børnetandpasta. Men allerede i 6 års alderen, skal barnet gerne skifte over til en voksen tandpasta, da barnets tænder nu kræver mere flour.

8. Dårlige tænder går i arv

Nogle får ikke så tit huller, og andre gør, men umiddelbarter er det ikke genetisk, og det er derfor en myte. Vi har alle selv ansvaret for at pleje vores tænder, så vi har en sund mund og raske tænder. Hvis vi ikke plejer vores tænder godt,  vil de tage skade, og gode gener kan derfor ikke hjælpe på dette.

9. Det er bedst at skrubbe tænderne hårdt

Nej det er bestemt ikke, det bedste. Man kan faktisk skade sine tænder, hvis børsteteknikken er for hård. Tænder skal i stedet børstes med bløde cirkelbevægelser og helst med en blød tandbørste.

10. En tand med plombe i kan man ikke få hul i

Tænder med plombe skal børstes lige så grundigt som resten af vores tænder. Der kan nemlig sagtens komme hul i den, da plomben ikke beskytter den tand, som den sidder i. Der kan derfor lige så let opstå huller i den tand, som i resten af vores tænder. Faktisk kan der også opstå huller rundt om selve plomben .

Der findes sikkert mange andre myter omkring tandpleje, og er der tvivl om noget, er det en god idé at spørge sin tandlæge. Der findes dygtige tandlæger på hele Sjælland, som kan bekræfte og afkræfte. Så næste gang, du sidder i stolen hos din professionelle tandlæge i for eksempel Helsingør, så stil de spørgsmål, som du måtte have. De kan med sikkerhed svare dig på, hvad der hjælper og ikke hjælper.

Nordsjællands TandlægeCenter
Frederiksgade 2 A
3400 Hillerød
Tlf: 48 26 76 86